På denne side beskrives den grundliggende forskning. Under de følgende 4 afsnit uddybes, hvilken betydning den har for vores forståelse af Biologisk arv og social arv, for værdien af en analyse, for vores viden om den unikke skabning mennesket og Følelseslivets oprindelse, samt for erkendelse af de muligheder vi har i Fremtiden.

Psykobiologi

Psykobiologi defineres således i fagordbøger: “retning inden for psykologien og psykiatrien som mener, at menneskets adfærd bedst kan forstås, hvis man tager tilbørligt hensyn til legemlige faktorer, biologisk arv – og miljøfaktorer”.

I lægelig behandling anvender man en “bio-psyko-social” model til at anskue menneskets sundhed ud fra. Sagt i daglig tale, har både vores biologiske arv, vores sociale arv, og det miljø vi lever i, en afgørende indflydelse på menneskets sundhed. Indenfor vores psykiske sundhed er psykologien ligeledes nødt til at beskæftige sig med alle disse tre sider af menneskets formning.

Forskerne har i de seneste år peget på, at vores biologiske arv har en større indflydelse end psykologien tidligere har tiltænkt den. Især en del større videnskabelige undersøgelser af tvillinger i USA, har givet en rettesnor for biologiens indflydelse. Konklusionen var, at forholdet mellem den biologiske- og sociale arvs indflydelse er nogenlunde halvt af hver.

Det er således formålstjenligt med en vurdering af de biologiske elementers indflydelse på formningen af vores psyke, før hverken psykologi, coaching eller psykoterapi kan rumme den fulde substans.

Adfærdsbiologi og hjerneforskning

Menneskets biologiske evolution, og det faktum at vi er skabt i en urgammel proces, er kendt verden over fra Charles Darwin. I sin forskning interesserede han sig for hjernens tilsvarende udvikling, men kom dog ikke frem til beviser for dens emotionelle opbygning.

Et epokegørende skridt, indenfor forskningen af det emotionelle menneske og dets adfærd, blev offentliggjort ca. 100 år senere, da et mangeårigt arbejde på National Institute of Mental Health, Bethesda, Maryland, i USA blev videnskabeligt anerkendt, ved at lederen adfærdsbiologen Paul D. MacLean (foto) blev indstillet til en Nobelpris i 1985 (”The Triune Brain in Evolution”, Københavns Universitetsbibliotek).

Igennem mere end femten års forskning identificerede Instituttets forskergruppe syv drifter placeret i menneskets inderste hjernedele, benævnt som henholdsvis det limbiske system, tilhørende udviklingen hos pattedyr, og det reptile system fra stadier før, også kaldet krybdyrhjernen, der såvel tilskynder som styrer menneskets adfærd.

Menneskets følelsesliv opbygges fra starten af livet på syv biologisk nedarvede, medfødte drifter: aggressions-, frygt-, seksual-, territorie-, ritual-, rangordens- og omsorgsdriften. Det blev således for første gang nogensinde videnskabeligt dokumenteret, hvad vores emotionelle biologiske arv reelt indeholder, og hvordan de nedarvede drifter danner base for et menneskes følelsesliv, i en udvikling der begynder i fosterstadiet, fortsætter resten af livet, og former de individuelle personer vi hver især er. En biologisk arv der er grundlaget for al den emotionelle indlæring, der sker i vores sociale arv.

Denne emotionelle evolution, og identifikationen af menneskets drifter beskrives i bogen: ”Paradisets drager”, Lindhardt og Ringhof 1983, forfatter Carl Sagan, på siderne 45-70.

Sagan skriver bl.a. om MacLean forskning:

“Hjernens opbygning ses i tre dele, kaldet den triune hjerne. Vi er nødsaget til at betragte os selv og omverdenen gennem tre vidt forskellige mentaliteters øjne, hvoraf to mangler evnen til at tale. De tre indbyrdes forbundne dele har hver sin egen specielle intelligens, subjektivitet, opfattelse af tid og rum, hver sin hukommelses funktion, motoriske funktion m.fl.. Hver hjerne svarer til et enkelt større udviklingstrin”.

“I begyndelsen af fostertilværelsen gennemløber vi forskellige stadier, hvor vi mest af alt minder om fisk, krybdyr og pattedyr udenfor primatordenen, før vi opnår genkendelige menneskelige træk. På fiskestadiet har vi oven i købet gællespalter, som er totalt ubrugelige for fosteret. Eftersom gæller var af vital betydning for vore forfædre, gennemløber vi et gællestadium, når fostre udvikler sig. Menneskefostrets hjerne udvikler sig indefra og udefter i denne rækkefølge: nervechassis, R-komplekset, det limbiske system og neocortex “.

Under titlen “Inderst inde har vi en hjerne som et krybdyr” var der i Illustreret Videnskab nr. 3. i marts 1985 en artikel om Paul MacLeans Nobelprisindstilling. Artiklen skriver om R-komplekset:

“De mest primitive områder i vor hjerne styrer voldelig adfærd, neuroser, massehysteri og vor evne til bedrag. Men også hverdagens rutiner, det at spise, tage tøj på og rede håret, overvåges af hjernens øglestruktur”.

Med udviklingen af pattedyrene opstod det limbiske system, som i mindre grad sætter sig ud over krybdyrhjernens selvopholdelsesdrifter, ved at drage omsorg for deres afkom.

“Herved havde naturen for første gang skabt et dyr, som kan udvise medfølelse for andres lidelser. Det var en radikal vending i forhold til naturens indtil da gældende orden, hvor dyr kun interesserede sig for deres egen overlevelse.” 

“I virkeligheden må vi nok vænne os til den tanke, at selv vores personlighed har sine rødder i krybdyrhjernens primitive lag og ikke i de ydre hjernelags forfinede celler”. 

Nogle forskere mener at urhjernen mere ligner en fiskehjerne end en krybdyrhjerne. Men der er enighed om, at mennesket biologisk set er født med en urgammel hjerne.

Forskellige forskere anvender forskellige begreber til beskrivelse af hjernens evolutionære stadier. Biopsykologisk Instituts definerer syv drifter, som mennesket er født med, uanset hvilket årtusinde af fortidens stadier, de benævnes at stamme fra.

I et moderne samfund giver dele af de følelser, egenskaber og adfærd, som de medfødte drifter rummer, flere problemer end fordele. Det er bl.a. beskrevet i bogen Frihedens pris, Lindhardt og Ringhof, forfatter Peter Lund Madsen, hvor man finder følgende formulering:

”Det er drifterne, der er den fremaddrivende kraft i ethvert hvirveldyr. Drifterne er livsnødvendige, men de kan også skabe problemer i ethvert menneskeliv. De repræsenterer alt det, vi inderst inde har lyst til, alt det, som ikke er styret af fornuften. Trangen til søde sager, misbrug og ukontrolleret vold kan alt sammen henføres til drifternes spil i vores menneskehjerne.”

Biopsykologi

Biopsykologi er: når Darwin + MacLean danner biologisk fundament for psykologi; når biologi, med evolutionen af både hjernen og kroppen, er fundament for psykologi. Biopsykologien har det formål, at give os viden om udviklingen af menneskets følelsesliv, dels som en biologisk arv, og dels som en social arv. Den sociale (psykologiske) bygger på den biologiske (fysiologiske), og vi er helt og ubetinget afhængige af den urgamle arv.

Fordi der i denne arv er egenskaber, som er uforenelige med nutidens livsform, fokuserer Biopsykologien på nødvendigheden af, at forstå samspillet mellem medfødt biologisk arv og social arv, for at vi kan udvikle det moderne menneskes følelsesliv mest hensigtsmæssigt.

Drifterne beskrives i bogen “Følsom og voksen”, Wiboltts Forlag 1999, forfatter Allan Nilsson, i kapitlet ”En klassifikation af følelser” på siderne 38-61. En biopsykologisk model er beskrevet på side 62. Bogen kan bestilles på Saxo.com.

Der er udviklet en ny analyse, som Coach & Psykoterapeut Skolen har licens til at anvende i deres kurser og uddannelser.

Mennesket er født med en biologisk arv gemt i vores inderste hjernedele, som stammer fra tidlige stadier i evolutionen. Vi har en stupid urhjerne.

Næste side: Biologisk og social arv