Home » Følelsernes oprindelse

Følelsernes oprindelse

Menneskets biologiske og psykologiske udvikling

Samtidig med menneskets udvikling, som den er beskrevet i Darwins evolutionslære, udviklede menneskets hjerne sig parallelt. Dermed udvikledes tillige en række af menneskets vigtige evner, vores: følelser, bevidsthed, tale og tanker.

Bog - JorgensenDet unikke emotionelle individ – mennesket

Denne biologiske evolution, der går langt tilbage i tiden og frem til menneskets opståen, er velbeskrevet i bogen: “Dyret i dit spejl”, Gyldendal 2003, forfatter Bent Jørgensen. Den sideløbende emotionelle evolution af de syv drifter, fremgår indirekte som en rød tråd, og bogen slutter med denne vigtige konstatering:

“Det er arven fra abemennesket og endnu fjernere slægtninge,
der kører med os. 
Vil vi have det anderledes, må vi erkende den arv”.

Den emotionelle evolution af menneskets følelser stammer fra en tid langt før aberne, hvilket fremgår af adfærdsbiologen Paul D. MacLean forskning og beskrives i bogen: “Paradisets drager”, Lindhardt og Ringhof 1983, forfatter Carl Sagan, på siderne 45-70. Her fortælles bl.a.:

“I begyndelsen af fostertilværelsen gennemløber vi forskellige stadier, hvor vi mest af alt minder om fisk, krybdyr og pattedyr udenfor primatordenen, før vi opnår genkendelige menneskelige træk. På fiskestadiet har vi oven i købet gællespalter, som er totalt ubrugelige for fosteret”.

Hjernens evolution medfører, at vi tillige fødes med noget overflødig og uhensigtsmæssig, emotionel biologisk arv, som kan være årsag til at et menneske “handler som et krybdyr”. En videnskabelig indsigt, som bliver en uvurderlig viden for vores selvforståelse fremover. Se også “Krybdyret eller djævelen i mennesket er uerkendt” under afsnittet: ”Fremtiden”.

Det unikke bevidste individ – mennesket

Vedrørende udviklingen af menneskets bevidsthed, blev der for nogle år siden skabt en almen øget opmærksomhed, om vigtigheden af forståelsen af begrebet bevidsthed med bogen: “Mærk Verden”, Gyldendal 1991, forfatter Tor Nørretranders. Der skrives bl.a.:

“Spørgsmålet er, om der ikke må ske forandring i den måde, vi lever vort liv på; i de værdier, vi sætter for, hvad det vil sige at være menneske, og hvad det vil sige at leve et godt liv; en revurdering af bevidsthedens rolle i tilværelsen”.

“Vi må optræne en bevidst forandring i bevidstheden, som svar på de problemer, bevidstheden har skabt! Vi må lære at vide, hvad vi ikke ved; lære at være opmærksomme på, at vi ikke er opmærksomme på alt; lære at blive bevidste om, at bevidsthed er begrænset”.

Det bevidste og det ubevidste beskrives i bogen “Dr. Zukaroffs testamente”, en bog om menneskehjernen, Gyldendal 2012, forfatter Peter Lund Madsen, defineret som vores henholdsvis aktive- og passive opmærksomhedsfunktion, på siderne 362-375.

Mennesket har kendt til troens kraft i årtusinder. Vi kender talemåden: “tro kan flytte bjerge”. Vi ved, at hvis vi tror en medicin dæmper smerte, vil den ofte dæmpes selvom medicinen er placebo. Troen er en del af vores bevidsthed. En fantastisk evne, som det moderne menneske IKKE bruger bevidst. Bevidsthedens væsentligste begrænsning er, at vi ikke er bevidste om, at vi selv kan vælge indholdet af vores bevidsthed.

Derfor, spørg dig selv hvad du vil tro. Det du allerede tror på, har andre lært dig. Men er det, det du ønsker at tro, når du nu bevidst kan vælge frit? Tror du på en skæbne, eller en religion, er det nok en tro andre har valgt for dig. Var du vokset op i en anden kultur, eller med andre forældre, havde du måske troet på noget helt andet! I skæbnens navn er det let at fralægge sig ansvaret for, at vi selv kan vælge at tage skæbnen i egen hånd. I troens navn begås der i mange religioner intolerance, uretfærdigheder og bekriges, hvilket næppe er i tråd med ret mange menneskers ønske for deres fremtid.

I et citat fra bogen “Hjernerum – den følelsesfulde hjerne” 2004, People’s Press, forfatter Morten Kringelbach, konstateres der følgende:

“På baggrund af hjerneforskning er der meget, der tyder på, at valg kun sjældent er rationelt drevet, og at rationalitet dermed (trods rygterne om det modsatte) langtfra er menneskets adelsmærke, og at snart sagt alle valg bliver taget på baggrund af emotionelle og ikke-bevidste processer. Denne hjerneforskning bør potentielt set få konsekvenser for vores selvforståelse og for, hvordan vi indretter vores samfund. Tag fx de stærke holdninger, mange mennesker ofte deler i tide (og ofte utide). Disse holdninger er dybtfølte personlige meninger med stærk følelsesmæssig betydning, der sjældent kan gendrives med logiske og rationelle argumenter. Hvis man ønsker at få folk til at ændre disse holdninger, så kræver det ikke flere og bedre rationelle argumenter, men derimod en grundlæggende forståelse af de følelsesmæssige processer i menneskehjernen.”

Bog - Schilhab_250Det unikke talende individ – mennesket

I bogen “Den bio-logiske bevidsthed”, forlag Fremad 2000, forfatter Theresa Schilhab, gennemgås bevidsthedens evolution frem til menneskets avancerede evne til at betragte omgivelserne og sig selv. Vi har et nervesystem der kan indlære, og vores adfærd er udtryk for, hvilke processer der er foregået mellem stimulus og respons. Et kognitivt system sætter organismen i stand til at vurdere og gennemskue omgivelserne for at reagere hensigtsmæssigt. Via ordet og vort sprog muliggøres en avanceret forestilling og opfattelse af, ikke blot omgivelserne og os selv, men ordet sætter os også i stand til at kunne vurdere både andre og os selv.

I bogen “Ordet – der blev væk”, Wiboltts Forlag 2004, forfatter Allan Nilsson, beskrives hvordan vores indlæring af ordet sker som en social arv og foregår på præmisser, der gør, at andre af vore evner kommer til at styre ordet uhensigtsmæssigt på et ubevidst plan. Desuden belyses de muligheder, der stadig ligger helt uudnyttet i menneskets brug af ordet.

Det unikke tænkende individ – mennesket

I bogen “Følelser og kognition”, Museum Tusculanums Forlag 2007, redigeret af Thomas Wiben Jensen og Martin Skov, gennemgås følelsernes fundamentale indflydelse som styrende af mennesket, og ikke mindst hvilken rolle emotioner spiller for vores tankeliv. Følelsernes neurobiologi beskrives af ledende danske forskere i en ny viden, der præsenteres for første gang på dansk, for ikke-specialister.

Bog - Følelser og kognitionDer er en lang tradition for eksklusivt at undersøge vores tankeprocesser rationelt, hvilket kaldes kognition, der betyder at opfatte og vide. Kognition og emotion er traditionelt blevet betragtet som adskilte områder, men forskning har vist, at det er emotioner, der tillader en organisme at tilpasse sig bedst muligt i evolutionens forløb. Altså emotion før rationale.

Det vi kalder henholdsvis sympati og empati defineres. Det at opleve at “dele” en persons emotionelle tilstand defineres som sympati, og som værende en emotionel subjektivitet. Den følelse der opstår ved f.eks. et andet menneskes glæde, kan nemlig aldrig være identisk med den andens følelse, men er en symbolsk gengivelse. Det defineres desuden, at føler vi sympati for en person, tilskyndes vi til handling (for/med denne).

Empati defineres som en forståelse for den anden, der, udover den emotionelle subjektivitet, tillige inkluderer en kognitiv proces, som gør det muligt at “være adskilt”. F.eks. må en trænet psykolog/coach/psykoterapeut derfor ikke kommunikere/handle i sympati med sine klienter, men skal derimod agere empatisk. Det kræver, at der er blevet optrænet/udviklet en kompleks interaktion mellem følelser og tanker hos den enkelte professionelle. Dette er der desværre næsten ingen, som er blevet trænet og uddannet til. Selv blandt de bedst uddannede, findes endnu kun få, der bevidst kan skelne egen subjektiv emotionalitet, fra evnen til egen rationel tænkning.

Både uddannelserne til psykolog og psykoterapeut, og ikke mindst de nye uddannelser til coach, indeholder slet ikke den nødvendige kognitive, personlige terapi og træning, samt bevidstgørelse til selvrefleksion over den tankeverden, vi besidder. For at kunne dette, er det indlysende, at en seriøs udviklingsproces skal indeholde både det kognitive rationelle og emotionelle. Det vil i praksis sige, at en professionel skal kunne mestre kognitiv empati, i både tanke og tale, for at være i stand til at yde en neutral og effektiv støtte og træning.

Ordets indflydelse på, og interaktion med, vores tankeprocesser er beskrevet i bogen: “Ordet – der blev væk”, Wiboltts Forlag 2004, forfatter Allan Nilsson. Bogen kan bestilles på Saxo.com.

Menneskets følelsesliv er skabt under evolutionen, sideløbende med andre af vores evner som vores bevidsthed, evne til at tænke og evne til at tale. Vi er et enestående produkt af millioner af års udvikling i naturen.

Næste side: Fremtiden

Copyright – Biopsykologisk Institut – 2019