For år tilbage var Freuds og Jungs psykoanalytiske metoder de grundlæggende redskaber for udførsel af psykoterapi. Men efterhånden som vores samfund og dets sociale aspekter har udviklet sig, har metoderne efterhånden mistet deres anvendelighed. Derfor har psykoterapien manglet et seriøst analytisk grundlag i en hel del år. På basis af den nye viden om menneskets biologiske arv af syv drifter i vores urhjerne, er der blevet skabt en ny analysemetode, så psykoterapi igen kan udføres på basis af et anerkendt grundredskab.

Desuden er denne nye psykobiologiske analyse særdeles anvendelig til personlig udvikling af raske personer, og åbner en enestående mulighed for at mennesket kan få en reel indflydelse på sit eget liv.

Biopsykologisk Instituts (BI) forskning bygger på MacLeans forskning i adfærdsbiologi, og der er blevet udviklet en psykobiologisk klassifikation i samarbejde med mere end 2000 klienter og kursister. Det var BI’s mål, at skabe dokumentation baseret på konkrete praktiske resultater og erfaringer med analysens anvendelighed.

Efter de første års forskning stiftedes Coach & Psykoterapeut Skolen i 1990, for at skabe bedre mulighed for at teste analysen i praksis. De første resultater viste sig i den lethed studerende kunne modtage undervisning, og samtidig kunne opleve en særdeles effektiv personlig udvikling under deres studium. De næste kvaliteter viste sig i effektiviteten, og i de resultater som klienter fik hos 3. og 4. årgangs studerende under supervision.

Den nye psykobiologiske analyse med baggrund i evolutionspsykologien har vist sig at være utroligt effektiv som redskab til at skabe en stærk og holdbar personlig udvikling. Biopsykologien viste sig således at være let tilgængelig for klienten med et holdbart resultat, hvor klienten nemt kan tilegne sig den nødvendige viden og indlæring, der skal til for at opnå en reel indflydelse på sin emotionelle hverdag, uden styring fra de negative sider af drifterne.

Med anvendelse af biopsykologi kan mennesket fremover:
– kompensere for en uhensigtsmæssig social arv
– neutralisere uhensigtsmæssig urbiologisk adfærd
– mestre en emotionel intelligent adfærd, uanset hvad man føler
– skabe en formålstjenlig social arv hos vores børn

Coach & Psykoterapeut Skolen har licens til uddannelser i Danmark. Skolen og BI samarbejder om opdateringer af analysen ved nye videnskabelige opdagelser, samt ved tilpasninger til samfundets løbende sociale og kulturelle udvikling.

En biopsykologisk klassifikation kan ses beskrevet i bogen: “Følsom og voksen”, Wiboltts Forlag 1999, forfatter Allan Nilsson. Bogen kan bestilles på Saxo.com og indeholder bl.a. denne oversigt:

Der anvendes en detaljeret, specifik begrebsdefinition af følelser og adfærd, med analytisk relation til såvel adfærdsbiologi som adfærdspsykologi. Offentliggørelse er forbeholdt til uddannelse og undervisning.

Biopsykologi blotlægger ubevidste typer af adfærd, eller undladelse af adfærd, som bl.a. er den dybere årsag til at vores bedste intentioner og ønsker, ikke kan blive virkeliggjort. Urgammel adfærdsbiologi forhindrer os i at få vores ønsker opfyldt.

En biopsykologisk analyse vil anvise den adfærd, der opfylder klientens ønske om en løsning eller en forandring. Det effektive ved analyse af drifterne og deres samspil med forholdene i en given situation er, at den anvendelige adfærd, som kan gavne processen, fremstår klart. Den relevante adfærd, der kan give personen en udvikling, og kan tillægge læring af både forandrede følelser og selvforståelse.

Uden et fagligt baseret analyseredskab, bliver en samtale uprofessionel. Med biopsykologisk analyse, bliver samtaler seriøse, uden coachens egne meninger.

Evolutionspsykologi

Der er indenfor psykobiologien opstået et nyt begreb “evolutionspsykologi”. Den anvender Charles Darwins videnskabelige arbejde, læren om dyrenes og menneskets evolution, som fundament for forståelse af menneskets psykologiske udvikling.

Under evolutionen er også den nedarvede biologiske udvikling af vores følelsesliv skabt. Dette dokumenteres i MacLeans definition af menneskets 7 drifter, og udgør den emotionelle del af menneskets biologi. En yderst relevant og nødvendig viden, også for evolutionspsykologien.

Som et vigtigt redskab i evolutionspsykologien, har biopsykologien det specifikke formål, at udvikle menneskets følelsesliv ved, at forme en social arv på basis af en biologisk arv.

Hvor i dag en psykoterapeut ikke er uddannet i psykoanalyse, fordi den var blevet forældet, vil der fremover kunne blive en hidtil ukendt effektivitet i det personlige udviklingsarbejde med biopsykologien. Tilsvarende vil der i coaching arbejdet opnås en dimension yderligere, ved at der skabes en emotionel balance til det rationelle. Det man i dag benævner “følelsesmæssig intelligens”.

Forståelsen af, at vi er født med en urgammel biologisk arv inderst inde i vores hjerne, der ofte slet ikke passer til det moderne samfund vi lever i, men i stedet er beregnet til at overleve i en barsk natur for tusinder af år siden, er et af flere væsentlige elementer. En del af de følelser, mennesker kan have svært ved at tackle, stammer reelt fra drifterne i den biologiske arv, og skyldes ofte IKKE en dårlig social arv!

Der opstår en række af emotionelle kompleksiteter, fordi de måder vi lærer vores børn at forholde sig på, både til sig selv og andre, i mange tilfælde er i modstrid med biologiens nedarvede måder at fungere på. Det gælder for hver enkelt af de 7 drifter, som kan give en akkumuleret negativ effekt i deres indbyrdes samspil.

Dette giver et grundlag, for en mængde af både indre og ydre følelsesmæssige modsætninger i det moderne menneske. Det kan medføre reelle konkrete, adfærdsmæssige, mentale og emotionelle reaktioner, som i høj grad påvirker os uheldigt. Det moderne menneske kan blive dysfunktionelt.

I artiklen “Evolution, mening og moral” fra antologien “Et nyt læringslandskab”, Dansk psykologisk forlag 2005, redigeret af Hans Henrik Knoop og Jørgen Lyhne, skriver førstnævnte bl.a.:

“At vor biologi og psykologi i vid udstrækning er udviklet og optimeret i forhold til livet som jægere og samlere i fortiden, indebærer imidlertid ikke blot, at designet er velafprøvet – det indebærer også, at vi har en lang række genetiske dispositioner, som kan være stærkt uhensigtsmæssige i forhold til det liv vi har etableret os med i et moderne samfund.”

“Hjernen er opbygget af delprogrammer, der på mange måder faktisk er i konflikt med hinanden – spændende fra aggression i et omfang, der inkluderer drab på artsfæller, til altruisme som indebærer, at man vil ofre sit liv for anden”.

Også i bogen “Hjernerum – den følelsesfulde hjerne” 2004, People’s Press, forfatter Morten Kringelbach beskrives, at det er drifter/følelser med dybe evolutionære aner, som har skullet sikre vores overlevelse i et ofte særdeles fjendtligt miljø og klima, som er styrende for, hvordan hjernen fungerer og for menneskets adfærd. Mennesket har genetisk set, “ikke ændret sig siden de første hulemalerier”.

”Evolution og adfærdspsykologi”, Plurafutura 2020, red. Henrik Høgh-Olesen & Thomas Dalsgaard giver den første udførlige danske introduktion til evolutionspsykologi. Bogen beskriver detaljeret, hvordan vores biologiske fortid har en uafvendelig og afgørende indflydelse på menneskets tilværelse: ”Med den moderne evolutions- og adfærdspsykologi er vi for alvor begyndt at forstå, hvorfor mennesker gør, som de gør. Hvad der motiverer, stimulerer og fascinerer os. Hvilke nøglestimuli i omgivelserne, der tænder og slukker for vores medfødte arts- og hjerneprogrammer. Og hvilke frihedsgrader vi har til at ro vores båd mod evolutionens stærke strøm.”

P.g.a. den langsomme hastighed nedarvet biologi formes med, vil den biopsykologiske viden blive et vigtigt fundament i forståelsen og skabelsen af et godt følelsesliv for det enkelte menneske, i mange år fremover. Vi får i fremtiden mulighed for at skabe en social arv, der vil kunne neutralisere f.eks. racisme, herskesyge samt kyniske og brutale sider af vores biologiske arveegenskaber. På længere sigt kan vi forme samfund med et menneskeværd, vi selv kan være bekendt, i en verden hvor man bestemt ikke kan sige, at mennesker behandler hinanden godt.

Med biopsykologi er muligheden for en emotionel evolution nu tilgængelig. Voksne kan lære hele livet, og lære mere, der kan tillægges den sociale arv, hvis vi selv vil. Ved at lære de medfødte drifter at kende, og styre dem, kan vi kontrollere vores adfærd, og blive i stand til at skabe en optimal, emotionel livskvalitet.

Næste side: Følelsernes oprindelse