Vil vi skabe en fremtid i verden med en øget medmenneskelighed, er vi tvunget til hver især, at begynde med os selv. Vi er nødt til at erkende:

• at mennesket er født med en stupid urhjerne
• at mennesket ikke er født med de humanistiske evner vi tror
• at medmenneskelighed og humanisme er noget vi er nødt til at lære at mestre
• at dette er betinget af en bevidst og krævende indsats af det enkelte menneske

Følelsernes Grundlov

Et vigtigt led, i udvikling af følelsesmæssig intelligens, er de måder vi tænker, og hvad vi tror på. Det handler rent emotionelt om at anerkende og acceptere de følelser, der har rod i urhjernen, som grundlag for at lære at håndtere og bruge dem på en intelligent måde i dagligdagen.

I bogen “Følsom og voksen”, Wiboltts Forlag 1999, forfatter Allan Nilsson, side 9-28, er formuleret en “Følelsernes Grundlov”, med 3 væsentlige paragraffer, som giver en vigtig og nødvendig rationel forståelse. De er måder at tænke på, som er modsat rettede, i forhold til hvordan de fleste af os har lært at tænke og tro om følelser. Uden en effektiv indlæring af denne viden, vil vores ubevidste reaktioner og adfærd fortsætte som de plejer.

Status for biopsykologien

Det er først i de seneste få år, at vi har fået viden om, hvor stor en forskel der reelt er på de nedarvede drifter fra fortiden, og deres kontrast til at leve i et moderne samfund. Vi har ikke vidst, at der er en eklatant forskel på de evner i urhjernen vi fødes med, og på vores ønske om at kunne leve harmonisk i nutidens samfund.

Personlig udvikling har hidtil haft en begrænset effekt, fordi ingen har kendt arven fra drifterne. Forsøg på at bearbejde menneskets problemstillinger, som det hidtil er sket, er derfor kun blevet symptom bearbejdning. Ved brug af psykobiologisk analyse, kan vi årsags bearbejde, og omsider lykkes med at udvikle adfærdsmåder, der svarer til den humanisme og retfærdighed blandt mennesker, vi dybest set ønsker. Dette er biopsykologiens formål.

Det er nødvendigt, at der arbejdes ud fra vores biologiske arv, hvis dette skal lykkes. Ved kun at arbejde med social arv, neutraliseres f.eks. skyld, angst, vrede og lavt selvværd ikke, og vores handlinger kan tilmed blive styret i andre negative retninger af de følelser. Vi handler i realiteten fortsat ubevidst, ud fra hvad urhjernen dikterer os!

Det er et kvart århundrede siden drifternes eksistens og betydning blev offentligt kendt ved MacLeans Nobelpris indstilling. Men trods der er skrevet en del om urhjernen og vores biologiske emotionelle arv, og der har været flere udsendelser om emnet i TV, er der desværre endnu ikke tegn på et større gennembrud, for inkorporering af de syv medfødte drifters indflydelse på menneskets liv og adfærd, i udviklingsarbejdet med mennesker.

Rent fagligt har behaviorismen, som kun fokuserer på social arv og på miljøet, i mange år været den fremherskende retning indenfor personlig udvikling i coaching og psykoterapi. Der er derfor hverken opstået en faglig eller en almen grobund for, at den nye viden, om vores biologisk medfødte arv i de indre dele af hjernen, har kunnet finde fodfæste.

Udfordringen om, hvad vi tror på

I stedet hersker der, her omkring 150 år siden Darwins evolutionslære blev offentliggjort, en ofte heftig og altoverskyggende debat, der optager den vestlige verden. Den går på, om vi nedstammer fra aberne, eller (en) gud har skabt både jorden og mennesket. Den debat er uden tvivl en medvirkende årsag til, at mange fortsat er i tvivl om, hvad de skal tro på.

I de fleste lande i Vesten er der stadig langt flest, som prioriterer religiøs tro, før tro på evolutionen, og nogle gør alt hvad de kan for at få fjernet Darwin fra skolernes pensum. Kun i få lande er det op til halvdelen af befolkningen, der har tilegnet sig evolutionen, som grundlag for forståelsen af menneskets eksistens. Der er således store barrierer i vestens kultur, som det vil tage mange generationer at bryde igennem, hvilket sandsynligvis er årsagen til den ringe udbredelse. Selv i vores moderne IT verden, vil det vare lang tid, før der kan ændres ved så fundamentale syn, på så store essentielle, menneskelige spørgsmål.

Danmark er imidlertid et af de få lande i verden, hvor andelen af indbyggere, som anerkender evolutions videnskaben, er størst, men dog alligevel blot ca. halvdelen. En undersøgelse fra Syddansk Universitet i 2012 viser, at godt to trediedele tror på en gud eller åndelig kraft, men kun godt en trediedel tror på at der findes et liv efter døden. Det vil med tiden måske være muligt for os at blive et foregangsland, ved anvendelse af biopsykologien som grundlag for forståelse af det emotionelle menneskes livsbetingelser.

Urhjernen eller “djævelen” i mennesket er uerkendt

Mange mennesker væmmes ved at skulle nedstamme fra aberne, og da slet ikke fra padder og de første undselige pattedyr. Når de hører at drifter i deres indre hjernedele nedstammer fra primater og fisk, og styrer deres følelsesliv, virker det endnu mere kontroversielt og frastødende. Måske vil det hjælpe, når flere får viden om, at “de mørke kræfter” i mennesket, som religiøse retninger i århundreder har forsøgt at styre og bekæmpe, er nøjagtig de samme egoistiske, kyniske og brutale sider, som drifterne rummer.

Hvad enten vi synes om det eller ej, har vi medfødte drifter, som skal sikre individets overlevelse – om nødvendigt, på trods af andres behov og liv. Først når vi indser nødvendigheden af, at hvert enkelt menneske må lære at “omfavne” sin indre urhjerne, kan der skabes andre etikker og moraler.

Vi er kun født med nogle begrænsede sociale evner. Vi kan søge sammen med dem vi har en fælles identitet med, og være i en familie eller i en klan, vi kan tilhøre. Men dette er alene for at skaffe individet selv en bedre overlevelse. I disse typer af nedarvet adfærd, kan der opstå indre modsætninger med andre drifter, der varetager egoets egenskaber.

Vi kan f.eks. hade et familiemedlem eller en politisk/religiøs modstander, som kan føre til vold i familierne, mobning, racisme, og i værste tilfælde kan føre til terror og borger/krige. Afhængighed af alkohol, stoffer og forbryderisk adfærd, vi ikke selv kan styre, er andre effekter, som har rod i krybdyrhjernen. Principielt, og i ren biologisk emotionel forstand, stammer de typer af handlemåder fra vores natur, selvom vi anser dem for uacceptable.

Vi tror, det er psykisk forstyrrede mennesker der handler sådan. Men det skyldes reelt, at et individ ikke har fået opbygget en social arv i sine nyere ydre hjernedele, der kan kompensere for de generelt kyniske sider af vores indre urbiologiske emotionelle arv. Hjernen har ikke evnet at lære, eller ikke fået, en hensigtsmæssig social arv.

Vi er dog født med en evne til omsorg, men den er alene begrænset til vort eget afkom. Det er endnu ikke en del af menneskets evolution, at vores hjerne har udviklet en arv, som fører vores følelsesliv og adfærd i de langt mere humane retninger, vi ønsker os. Det kan alene en social arv, der bevidst er formet i vores opvækst og voksenliv, så den forstærker urhjernens positive egenskaber og dæmper de negative.

Hvordan kommer vi videre rent emotionelt

I bogen “Darwin – ideen der vendte verden på hovedet”, forlag DR, 2009, forfatter Line Friis Møller, beskrives evolutionen gennem de opdagelser Darwin efterhånden gjorde, og der stilles bl.a. spørgsmålet om ”hvor følelserne kommer fra” samt fortælles at ”psykologi vil blive baseret på et helt nyt fundament”. ”Darwin trådte helt ind i vores hjerne og prøvede at forklare …….. alle de (andre) følelser, der vælter rundt i os”. Bogen citerer også en definition af evolutionspsykologi og forskning i menneskets sind. Den fortæller om en række adfærdsmekanismer mennesket har indlejret i hjernen, samt at vi har en ”stenalderhjerne”, hvis mekanismer vi kan lære at forstå. I slutningen af bogen skriver forfatteren i forbindelse med forståelsen af vores følelsesliv: ”Det er dog ikke en let opgave at finde ud af, hvad der allerede ligger programmeret i vores stenalderhjerne”.

Svaret på “hvor følelser kommer fra”, er imidlertid blevet fuldt afdækket: Darwins evolutionslære plus MacLeans lære om drifterne giver svaret, på hvilken arv der allerede ligger programmeret i vor urhjerne, når vi fødes.

Biopsykologisk analyse kan afdække, hvad vi har lært som social arv, og hvad vi yderligere kan lære, for at blive det menneske, vi ønsker at være.

Fremtiden set både fagligt og alment

Der har ikke hidtil eksisteret en videnskabeligt bredt anerkendt forklaring på menneskets “mørke sider” og artens ofte skånselsløse adfærd. Freuds og Jungs teorier var gode skridt på vejen, men de var ikke videnskabeligt anerkendte. Med viden om de syv drifter, vi alle fødes med i vores indre hjernedele, som stammer fra en fjern urtid, kan vi lære at skabe en social arv, der fremmer det gode og neutraliserer det dårlige fra vores gamle arv. Biopsykologisk analyse kan blive det fundamentale redskab, til brug i enhver form for arbejde med mennesker, samt i professionel brug af al coaching og psykoterapi.

I første omgang må de, der arbejder med coaching og psykoterapi, tage kendsgerningen om vores nedarvede urhjerne med i deres arbejde. Næste skridt må være de sociale- og psykologiske uddannelser, så pædagoger, lærere og psykologer kan undervise os alle i de konsekvenser, vores medfødte biologiske arv har på menneskets følelser og adfærd. En bog som “En kort historie om næsten alt”, forfatter Bill Bryson, Gyldendal 2010, bør indgå i ethvert af studierne, og på alle andre uddannelser fra gymnasieniveau og opefter. I folkeskolen bør børn lære:

”… at over 60 procent af menneskets gener er fundamentalt set de samme som dem, der findes i bananfluer. Mindst 90 procent svarer på et eller andet niveau til dem, man finder i mus. Vi har gener, som får en hale til at gro ud, hvis der kunne tændes for dem”. “Uanset om det er en orm eller et menneske, indeholder de stort set de samme gener”. “Livet ser ud til at være designet ud fra en og samme arbejdstegning”.
“Hvert levende væsen er en udbygning på en eneste original plan. Som mennesker er vi tilvækster – hver af os er et støvet arkiv af justeringer, tilpasninger, modifikationer og det forhåndenværendes søms tillempninger, som går 3,8 milliarder tilbage i tiden. Og vi er endda temmelig nært beslægtede med frugt og grønsager. Omkring halvdelen af de kemiske processer, som finder sted i en banan, er fundamentalt set de samme som dem, der finder sted i dig”. (Udpluk af videnskabelige essenser fra side 478 og 481).

Først når verden erkender, at alle mennesker, uanset race og type af religion, fødes med en urhjerne, som vi ikke kan håndtere, og som kan befordre til at slå andre ihjel, kan vi gøre os håb om at ændre verden. I institutioner og skoler vil det være betydeligt mere hensigtsmæssigt at undervise i biopsykologi end i religionskundskab. De fleste af de store religioners tilhængere kan som bekendt agere særdeles voldeligt, endda selvom en religions hensigt er det modsatte, at forandre vores måder at handle på til det bedre.

Det er urhjernen den egentlige dybere årsag til. Vi prøver uden held at forandre alt muligt omkring os, men vi kan ikke forandre os inde i menneskets medfødte hjerne. Vi er urgamle biologiske overlevere, uforandret gennem de seneste ti tusinder af år, født i en moderne verden der blot er få hundrede år gammel. Jo mere det moderne samfund udvikler sig, jo større bliver afstanden, mellem arv og miljø. Jo vigtigere bliver det, at et samfund erkender og tager ansvar for, at mennesket lærer at håndtere urtidens drifter.

En dansk hjerneforsker

På YouTube findes en video med den anerkendte danske hjerneforsker Peter Lund Madsen, som i de seneste år været medvirkende til at gøre os opmærksom på, hvor vigtig og altafgørende denne viden er for vores fremtid:

• ”Peter Lund Madsen på dannelsesrejse – racisme part 1 og 2″. Om kampen mellem de gamle hjernedele og de nyere hjernedeles intelligens. På 20 minutter fås en indsigt i, hvordan vores urhjerne kan styre mennesket ind i destruktive typer af adfærd. Eksemplet er her racisme, som blot er et enkelt eksempel på hvad der sker, når menneskehjernes mørke kræfter og dæmoner bliver sluppet løs uden nogen styring og kontrol.
• Fra DR’s hjemmeside kan man for tiden streame hans dokumentarserie om hjernens evolution. Det fjerde afsnit handler om følelser.

“Mennesket må se at få styr på de uheldige sider af urhjernen, på en intelligent måde”.
Allan Bansholm Nilsson

Næste side: Litteratur